spacer


Mere dansk arkitektur til England

schmidt hammer lassen vinder milliard-opgave i London

Bacon og smør har gennem mange år være en stor dansk eksportartikel til de britiske ør. I dag er danske arkitekter ved at gøre landmændene kunststykket efter.

I hvert fald er dansk arkitektur blevet en eftertragtet vare på det britiske byggemarked, hvor flere danske arkitektvirksomheder har landet prestigefulde byggeopgaver indenfor de seneste år.

Senest er det schmidt hammer lassen, der er blevet udpeget som vinder blandt mere end 100 deltagere i konkurrencen om en ny stor bygning til City of Westminster College i London.

Byggeriet er på 22.500 m2 og har en forventet byggesum på omkring 1 milliard danske kroner.

Sidste år vandt schmidt hammer lassen opgaven med et nyt bibliotek i Aberdeen, mens arkitektfirmaet C.F. Møller i øjeblikket bygger både en tilbygning til National Maritime Museum og Natural History Museum i London.

3XNielsen opfører et historisk museum i Liverpool og Henning Larsen Architects står for et nyt hus til de kunstneriske uddannelser på universitetet i Plymouth.

På Christiansborg er man da også ved at få øjnene op for potentialet i den danske arkitektureksport.

- Regeringen ønsker med den kommende arkitekturpolitik at understøtte denne positive udvikling og sikre, at dansk arkitektur er med helt fremme blandt verdens førende arkitekturnationer, siger kulturminister Brian Mikkelsen i en kommentar til schmidt hammer lassens seneste vinderprojekt.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden