spacer


Unge arkitekter får chancen

Tre danske byggegrunde med i Europan-konkurrence for arkitekter under 40 år

Når det fælleseuropæiske konkurrence-initiativ til støtte for unge arkitekter, Europan, i dag skydes i gang er tre danske grunde med i projektet.

Grundene er placeret i Vejle, Herning og Ørestad Syd, og opgaverne involverer byplanlægning, uddannelsesinstitutioner og blanding af boliger og erhverv.

Det er i år 9. gang Europan-konkurrencen afholdes, men det er første gang danske grunde deltager. Alligevel har unge danske arkitekter haft gavn af initiativet, hvor det er et krav, at deltagerne er under 40 år.

Blandt andet tegnestuen Transform, der vandt Europan i Bergen i 2006.

- Europan er et springbræt for unge arkitekter i Europa. Niveauet er højt og der er kamp om pladserne. Det er noget helt særligt at vinde Europan. Det har givet os et endnu større europæisk netværk, og vores udsyn er blevet bredere, siger Lars Bendrup fra Transform.

Europan Denmark er støttet af Kulturministeriet og Akademisk Arkitektforening. Sekretariatet varetages af DAC | Dansk Arkitektur Center.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden