spacer
Boligejere skal måske betale for sjusk i byggeriet



Ejendomsforeningen Danmark kritiserer et nyt lovforslag til finansering af ny dækning i Byggeskadefonden


Et nyt lovforslag om ændring af byggeloven betyder, at der i fremtiden vil være lovkrav om en obligatorisk byggeskadeforsikring. I første omgang er det bygherre som skal betale forsikringen. Men i Ejendomsforeningen Danmark er man ikke i tvivl om, at det bliver boliglejere og boligkøbere, der ender med regningen. Baggrunden for lovforslaget er, at der i nogle nye boliger er blevet konstateret skimmelsvamp, som skyldes byggesjusk under opførelsen.

- Det er en helt usædvanlig form for forbrugerbeskyttelse, at forbrugerne ved denne ordning kommer til at betale for producenternes fejl. For i sidste ende betyder dette jo, at priserne for nybyggede boliger bliver højere - og dermed en fordyrelse af huslejen for boligejere og boliglejere, siger Rolf Norstrand. Direktøren fra Ejendomsforeningen Danmark.

Han mener, at det nuværende lovforslag - som er sendt i høring - vil virke som en ny skat på nybyggeri, som skal betales af boligejere og boliglejere.

-Skimmelsvamp er en meget stor gene og sundhedsrisiko for beboerne, og derfor bør byggesjusk naturligvis forhindres. Det er et helt centralt hensyn i forbrugerbeskyttelsen. Det er imidlertid entreprenøren, der kan forhindre byggesjusk, og som har det økonomiske ansvar for at udbedre eventuelle fejl og mangler. Derfor må det være entreprenørernes ansvar, at de leverer en vare, der er i orden, siger Rolf Norstrand.
-sbo






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden