spacer
Antallet af ansatte i bygge og anlæg falder igen



Beskæftigelsen indenfor reparation og vedligeholdelse falder, mens nybyggeri tegner sig for en fortsat lille stigning


Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt med 2,6% fra 3. til 4. kvartal i 2006, fra 180.300 i 3. kvartal til 175.500 beskæftigede i 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Det samlede fald i byggebeskæftigelsen skal ses i lyset af, at beskæftigelsen i 3. kvartal var historisk høj, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Inden for reparation og vedligeholdelse faldt den sæsonkorrigerede beskæftigelse med 10,8%, mens den faldt med 2,5% inden for anlægsvirksomhed. Inden for nybyggeri steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med 4,9%.

Den sæsonkorrigerede udvikling i beskæftigelsen fra 3. kvartal til 4. kvartal varierer meget i de forskellige brancher. Beskæftigelsen for murermestre og VVS installatører faldt med henholdsvis 18% og 11,7%. Derimod steg beskæftigelsen for tømrermestre og entreprenører med henholdsvis 3,9% og 0,9%.

I forhold til året før er er stor forskel på udviklingen i de enkelte brancher, således steg byggebeskæftigelsen med 10.900 personer eller 6,5% i 4. kvartal 2006 i forhold til 4. kvartal 2005. Inden for nybyggeri steg beskæftigelsen 11,8%, mens den steg 9,4% inden for anlægsvirksomhed og 2,0% inden for reparation.
-sbo






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden