spacer
Danske møbler i japansk museum

Tokyos nye nationale kunstmuseum møbleres med dansk design

Når publikum besøger Japans nye nationale kunstmuseum, The National Art Center – Tokyo, kan de i foyeren sætte sig skalstole tegnet af Hans J. Wegner.

Oplevelsen af Wegners møbeldesign fortsætter i biblioteket, hvor museets kurator har valgt at bruge 'Elbow stolen', og afsluttes i museets tre restauranter, hvor middagen nydes i Wegners 'Y-stol'.

Sammenlagt har fynske Carl Hansen & Søn leveret 300 Wegner-stole til kunstmuseet, der udelukkende møbleres med danske designmøbler. Heriblandt også med kendte danske klassikere fra producenten Fritz Hansen.

- Vi er meget beæret over, at vore stole blev udvalgt til dette smukke museum, siger Knud Erik Hansen, adm. direktør fra Carl Hansen & Søn.

- I Japan møder vi store respekt for Hans J. Wegners tilgang til design, siddekomfort og naturlige materialer. Salget går frem i disse år i Japan, og vi kan også mærke stigende efterspørgsel fra resten af Asien, som jo ofte ser Japan som trendsetter.

Det er den japanske arkitekt Kisho Kurakawa, der har tegnet The National Art Center, som åner dørene i begyndelsen af det nye år.

- nn





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden