spacer
Byggeriet sætter lærlinge-rekord

Unge strømmer til byggefagene. Således blev der indgået 21 procent flere uddannelsesaftaler i forhold til sidste år, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Tømrerfaget ligger fortsat i front og tegner sig for en stigning på 29 procent, mens struktørfaget er lige efter med 26 procent, murerfaget steg med 21 procent, snedkerfaget med 15 procent og malerfaget med 12 procent.

- Der bygges på livet løs, og det betyder at virksomhederne fortsætter med at ansætte og uddanne rigtig mange lærlinge, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.

Ifølge uddannelseschefen er det især positivt, at struktørfaget er kommet så godt med.

- Jeg håber, at de unge endelig er ved at få øjnene op for de muligheder, der er i struktørfaget. Både de store og de små virksomheder er interesserede i at uddanne flere struktører, siger Jesper Juul Sørensen.

Og struktør-lærlingene kan måske endda blive til endnu flere, for ifølge Jesper Juul Sørensen er der ledige praktikpladser flere steder i landet.

- mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden