spacer
Forbilledlige bornholmske havne

Konkurrence om havneudvikling på Bornholm skal inspirere landet over

Mange danske havne gennemgår i disse år en forvandling fra hektisk erhvervshavn til 'oplevelseshavn' med boliger, kultur og turisme som omdrejningspunkter.

Det er baggrunden for at Realdania sammen med Bornholm Regionskommune starter udviklingsprojekt med fokus på nye funktioner og ny anvendelse af havnene i Allinge , Hasle, Nørrekås samt Årsdale.

Projektet skal bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling af de bornholmske havne og samtidig virke som forbillede for omdannelsen af havneområder i andre mindre byer i Danmark.

I løbet af foråret 2007 udskrives en arkitektkonkurrence, hvor der efterlyses konkrete bud på, hvordan de fire udvalgte bornholmske havne kan udvikle sig. Desuden efterlyses en række generelt anvendelige løsninger og forslag, som kan inspirere andre til, hvordan man skaber nyt liv og nye aktiviteter i mindre havne.

Et vigtigt aspekt af udviklingsprojektet er, at havnen og det tilhørende område skal fungere hele året samt, at boliger skal være i kontakt med byen, have den nødvendige service og samtidigt placeres således, at området ikke privatiseres, men vedbliver at være et offentligt tilgængeligt og rekreativt område.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden