spacer
Billige Boliger udstilles

Udstilling viser seks tegnestuers bud på spændende boliger til lave priser

Kom og se, hvordan de Billige Boliger kommer til at se ud!

Sådan lyder opfordringen fra overborgmesterkontoret på Københavns rådhus.

Og 'endelig' vil mange nok sige, kommer der et konkret bud på, hvordan Ritt Bjerregaards ambitiøse plan om 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden skal føres ud i livet.

Fra på mandag d.27. november og en måned frem udstilles nemlig forslagene fra de seks prækvalificerede arkitektfirmaer til opgaven på Københavns rådhus.

På åbningsdagen kl.16 vil Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam fortælle om ’Billige Boliger – Fra vision til virkelighed’, mens formand for Fonden for BilligeBoliger, Jørgen Nue Møller vil redegøre for Fonden og Fondens arkitektkonkurrence.

Senere d. 7. december afholdes der et fyraftensmøde med arkitekterne bag forslagene til en diskussion om arkitektonisk kvalitet og industrialiseret byggeri.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden