spacer


Laboratorier i parken

Glasfacade åbner nyt bioforskningscenter mod universitetspark

Af Niels Nielsen

Det bliver en anderledes udadvendt oplevelse at være forsker indenfor bioteknologi efter indvielsen af det nye BioCenter i Universitetsparken på Ydre Nørrebro.

Det traditionelt tillukkede forskermiljø åbnes på exceptionel vis mod omgivelserne med en stor gennemgående glasfacade mod Universitetsparken, der trækker et roligt nordvendt dagslys og den grønne udsigt dybt ind i de sterilt indrettede laboratorier.

Et sympatisk humanistisk træk i en tekniktung bygning, hvor indretningen styres af skrappe arbejdsmiljøkrav.

Den fornyende udformning afspejler BioCenterets tilsvarende position som en ny type forsknings- og uddannelsesinstitution. Centeret samler en række forskellige kompetencer inden for bioteknologi og biomedicin på tværs af den eksisterende forsknings- og undervisningsstruktur for på den måde at generere synergier og vidensdeling indenfor området.

I BioCenteret drejer det sig om forskningsenheden Biotech Research & Innovation Centre også kaldet BRIC, Molekylærbiologisk Institut og NMR-centret ved Københavns Universitet samt Bartholin Instituttet og Finsen Laboratoriet ved Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Det er KHR Arkitekter, der i samarbejde med NNE og Carl Bro har stået for udformningen af BioCenteret.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden