spacer
1900 ejendomme får vedligeholdelsesplan

Københavns Kommunes 1900 ejendomme skal bygningssynes, så vedligeholdelsen bedre kan prioriteres

Seks virksomheder er udpeget til at foretage bygningssyn af Københavns Kommunes cirka 1900 ejendomme. Det er alt lige fra rådhus til børnehaver, der skal kontrolleres fra top til bund, så der skabes et overblik over bygningernes aktuelle tilstand.

Ti år frem
Tidligere er vedligeholdelsen blevet foretaget af de enkelte forvaltninger, men opgaven samles nu i Københavns Ejendomme, der skal sørge for, at vedligeholdelsesopgaverne udbydes.

Ud fra bygningssynene udarbejdes vedligeholdelsesplaner, der dækker ti år frem, så Københavns Ejendomme bedre kan prioritere, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der skal udføres først.

2,5 mio. kvadratmeter
De 1900 ejendomme dækker til sammen cirka 2,5 millioner kvadratmeter, så der er noget at gå i gang med, siger man hos det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe A/S.

- Birch & Krogboe A/S skal allerede inden jul i år gennemgå 30 ejendomme - primært plejehjem og institutioner. Det er en omfattende opgave, for alle bygningerne skal gås efter fra kælder til kvist. Så arbejdet starter med det samme.", fortæller Carsten Borchorst, arkitekt fra Birch & Krogboe.

Et bygningssyn omfatter en vurdering af klimaskærmen, tekniske installationer, terrænbelægninger samt visse indvendige overflader.

-los





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden