spacer


Ud af boxen


Nye samarbejdspartnere en nødvendighed i byggeriet

BI Byggematerialeindustrien har i egne rækker sat fokus på systemleverancer, partnering, just in time. Ja, kært barn har mange navne.

På en netop afsluttet dialogdag i Operaen under mottoet - ud af boxen - kom en række debattører ind på emnet.

Arkitekt Erik Juul, der både er redaktør på Arkitekten og underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, var meget klar i sine forslag… ”leverandørerne skal have den rigtige vare på ”paletten” - både i kvalitet og design. Der har været for få om’er. Der skal bygges mere intelligent, og det ligegyldigt om det er i Kina eller Danmark.

For at bryde ud af boxen skal vi udveksle kompetencer. Bestyrelserne er forkert sammensat. Der mangler gode ideer og kreativitet. Den forretningsmæssige side er på plads.

Arkitekt og designer Knud Holscher ,der er verdenskendt for design af lys, byggeri og den kendte d line-serie til boligen, fremhævede, at design kun var en råvare. Alt er designet fra fly til clips.

Det er virksomhedernes evne til at markedsføre, der sætter rammerne for succes.

En efterfølgende debat blandt de fremmødte erhvervsledere i byggeriets førende virksomheder viste klart, at lysten til forandring er der. Men der er usikkerhed overfor, hvordan begreberne tackles.
-po





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden