spacer
Hus til naturvidenskab

Laboratorium for undervisning i naturfag på vej i Bjerringbro

Det skal være 'in' at beskæftige sig med naturvidenskabelige fag i skolen – og også senere, når unge skal vælge karrierevej.

Det er udgangspunktet for opførelsen af et 'Naturvidenskabernes Hus' i Bjerringbro, hvor repræsentanter for erhvervsliv og uddannelsesverden i fællesskab sætter fokus på at udvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

Visionen er at bygge et hus, hvor helheden af arkitektur, teknologi, undervisnings-materialer og rum for undervisning danner de bedste rammer om udvikling af naturfagsundervisning til glæde for børn og unge – og på længere sigt til gavn for erhvervsliv og samfund.

Projektet er nu så langt at der udskrives en prækvalificeret arkitektkonkurrence i to trin.

Projekterne i 1. del af konkurrencen vil blive bedømt efter deltagerens tilgang til opgaven og projektets evne til at skabe en markant arkitektonisk identitet for Naturvidenskabernes Hus.

2. del af konkurrencen bliver gennemført som en dialog- og forhandlingsfase parallelt mellem udbyderen og de enkelte vindere af 1. del af konkurrencen.

Bidragydere til Naturvidenskabernes Hus er: Realdania, Poul Due Jensens Fond, Bjerringbro Kommune, Viborg Kommune, Fjends Kommune, Møldrup Kommune, Karup Kommune, Hedeselskabet, Otto Mønsteds Fond, Nykreditfonden og Viborg Amt.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden