spacer
Hvr: - Der ER mangel på byggematerialer

Håndværksrådet mener, at politikere og byggeorganisationer bagatelliserer problemet.

- Der er stor mangel på byggematerialer i Danmark, lyder det fra Håndværksrådet, der blandt andet har mindre selvstændige håndværksfirmaer som medlemmer.

Udsagnet kommer efter, at der har været mange forskellige meninger om problemets omfang - blandt har flere organisationer og politikere sagt, at det ikke er noget reelt problem, men det er Håndværksrådet bestemt ikke enig i.

- Erhvervs- og Byggestyrelsen og andre byggeorganisationer, der også organiserer materialeproducenterne, prøver at bagatellisere problemet. Hverdagen for håndværkerne – og særligt tømrermestrene – er dog, at de møder lange ventetider på en række produkter, lyder det fra Håndværksrådet.

Organisationen mener, at det ikke kun er vinduer og betonelementer, der er en mangelvare. Lægter, spær, stål, granit, Rockwool, mursten, fliseprodukter, betonleverancer er der også megen ventetid på.

Håndværksrådet mener, at det kan løses ved at skabe mere gennemsigtighed på det danske byggematerialemarked, og rådet opfordrer økonomi- og erhvervsminister Bent Bendsen (K) til at gøre noget ved problemet nu.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden