spacer
Byggmax slår bax

Svensk byggemarkedskæde udskyder plan om at etablere sig i DK fra 2007.

Den svenske discountbyggevarekæde Byggmax vil nu alligevel ikke etablere sig i Danmark med start i 2007, oplyser Berlingske Business.

For et par måneder meldte kæden ellers ud, at en større invasion i form af omkring 40-50 forretninger lå lige om hjørnet.
Til Berlingske Business siger adm. direktør i Byggmax, Stig Notlöv, at det er mangelen på ledige butikslokaler i Danmark, der har fået koncernen til at stille den plan i bero. Ifølge direktøren vil den dog komme til Danmark på et senere tidspunkt – måske i 2008.

Lige nu ønsker kæden at koncentrere sig om det norske marked, hvor den er ved at etablere to butikker. Her skal der efter planen i alt åbne 40-45 butikker. Bagefter vil Byggmax ekspandere i Finland. Og så vil koncernen igen sigte efter Danmark.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden