spacer
Lean-filosofi og godt arbejdsmiljø

Sikkerhed forbindes i højere grad med ledelse og planlægning i alle byggefaser i ny bog.

Efter ivrig debat om både arbejdsmiljø og dårlig styring på byggearbejdspladser er Entreprenørskolen under Dansk Byggeri nu klar med en ny udgave af bogen ”Arbejdsmiljø i dansk byggeri”.

I bogen forsøger forfatterne at give nogle bud på, hvordan man forbedrer arbejdsmiljøet ved blandt andet at tage ledelses- og produktionsprincipperne fra byggefilosofien Lean Construction i brug.

Karin Parbst, som er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri, fortæller om bogen:

- Partnering og Lean Construction er varme begreber, der i øjeblikket bliver afprøvet og udviklet. Branchens mange aktører har ofte henvist til behovet for udvikling af arbejdsmiljøet, når man vil planlægge og gennemføre byggeprocessen på en ny måde. Derfor stiller den tredje udgave af bogen skarpt på, hvordan arbejdsmiljøet udvikles, samtidig med at ledelses- og produktionsprincipperne fra Lean Construction anvendes.
-ls.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden