spacer
Byggemæcen skifter navn

Fonden Realdania er ikke en fond og tager derfor navnforandring

Byggeriets glade giver, Fonden Realdania, har forkortet sit navn til det mere mundrette 'Realdania'.

Juridisk set er Realdania nemlig ikke en 'fond'. Det er en 'forening', der tjener penge på investeringsvirksomhed, og bruger pengene på at støtte almennyttige formål primært indenfor det byggede miljø.

Derfor har repræsentantskabet skåret ind til benet og besluttet, at virksomheden fremover hedder 'Realdania'. Hverken mere eller mindre.

Realdania har sin kapital fra og er stiftet som en konsekvens salget af realkreditforeningen, Realkredit Danmark, til Danske Bank i 2000.

Dengang hed det Foreningen RealDanmark. I 2002 blev navnet ændret til Fonden Realdania og nu så bare 'Realdania', som nok også er det de fleste har kaldt foreningen i det daglige.

Realdania har på de få år den eksisteret formået at sætte dagsordenen inden for byggeriet; og har været en aførende økonomisk medspiller ved opførelsen af en lang række arkitektonisk fornyende kulturbyggerier over hele Danmark.

Fra DR's nye koncertsal til kunstmuseum på Lolland over koncertsal i Sønderborg til kunstmueseum i Herning og Musikhus i Ålborg.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden