spacer
Obligatorisk byggeskade-forsikring på vej

Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10 procent af de samlede byggeomkostninger. Nu vil Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen lade en obligatorisk skadesforsikring være det redskab, der skal nedbringe en god del af fejlene.

- Vi har set for mange eksempler på fejl og mangler i dansk byggeri. Nu sætter jeg ind med en byggeskadeforsikring for det private boligbyggeri for at reducere problemet. Vi bygger på erfaringerne fra Byggeskadefonden for det støttede byggeri, begrunder Bendt Bendtsen sit udspil.

En obligatorisk skadesforsikring vil betyde, at de professionelle bygherrer, der bygger og videresælger eller udlejer direkte til privatpersoner, skal tegne en byggeskadeforsikring mod fejl og mangler. Samtidig indeholder forsikringen også flere kvalitetstjek af byggeriet.

Og forsikringen vil virke, hvis erfaringerne fra det støttede byggeri kan overføres direkte til resten af byggeriet. Tallene fra Byggeskadefonden viser nemlig, at skaderne i det støttede byggeri er reduceret fra hele 30 procent til blot 4 på knapt 20 år.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden