spacer
Skal kæden hedde XL Byggemarked?

De tre Ditas-kæder slås sammen til en storkæde.

Råd & Dåd, Byggekram og Proffen er ifølge adm. dir. Jens Sørensen for usynlige, så derfor bliver de 150 forretninger samlet for at få den salgsvolumen og markedsposition forretningerne er berettiget til.

Beslutningen er taget, men hvad skal kæden hedde?

Det skal være slagkraftigt og afspejle, at dette er Danmarks største kæde med en omsætning på 7 mia. kr.

Det skal understrege, at her sælges både til hr. og fru Jensen som til Tømrer Thomsen og Murer Madsen.

Navnet er stadig hemmeligt, men rigtig mange i branchen leger gætteleg og blandt de bedste bud, vi har hørt er XL Byggemarked.

Holder det kunne det være et meget rammende navn for den nye kæde. Det smager af store omsætningstal, mange varenumre, mange kunder, mange forskellige typer forretninger. Det smager af volumen og rummelighed.

Hvad kæden ender med at blive døbt ventes offentliggjort når som helst.

- mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden