spacer
150 byggemarkeder under ét navn

Næste uge realiseres den gamle Ditas-plan med én kæde – Bygma vil ikke være med.

Af Lars Solberg

Allerede i april besluttede Ditas-gruppen, der er indkøbscenter for byggematerialer og har datterselskaberne Byggekram A/S, Råd & Dåd Byggecenter A/S samt håndværkerkæden Proffen, at de tre kæder skal lægges sammen til et kædeselskab. I næste uge bliver den færdige plan så offentliggjort.

Det betyder, at i løbet ganske få dage vil de kendte navne på 150 trælasthandler og byggemarkeder forsvinde, og der vil komme et nyt fælles navn og brand.
Det kan ligne DT Groups aktion for to år siden, hvor 75 af koncernens trælaster blev udstyret med navnet STARK ved siden af deres eget lokale navn. Det har været en så stor succes rent brandmæssigt, at STARK næsten har fortrængt alle de originale navne.

Trælastkæden Bygma, der også er med i Ditas-samarbejdet vil ikke være med til den nye form for markedsføring og centralisering.
Ifølge Berlingske Tidende ønsker Bygma ikke at deltage i projektet, men vil fortsætte under eget navn.

Den nye kæde under Ditas-gruppen skal henvende sig både til private og professionelle kunder som hidtil.

Læs mere i det nye Puff nr. 7




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden