spacer
Anlægsgartnere giver pris til privathave

Anlægsgartnere har indtil for få år siden ikke rigtigt beskæftiget sig med almindelige menneskers haver. Der var hverken penge eller faglige udfordringer i det. Men Hokus Krokus og lignende haveudsendelser har vendt op og ned på det billede.

Privathaverne er nu blevet et attraktivt marked for anlægsgartnerne. Danske Anlægsgartnere har derfor besluttet at fokusere på området og tildele Anlægsgartnerprisen 2006 til en af slagsen.

Den blev givet Kirsten og John Bennet-Therkildsens have i Lemvig, som firmaet K-anlæg har udformet med inspiration fra Grønland og Japan, hvor have-ejerne har opholdt sig.

En Gallup undersøgelse, som Danske Anlægsgartnere har fået udarbejdet, viser, at renoverings-opgaver i haverne vil overhale træfældning og beskæring som en af anlægsgartnernes to hovedopgaver for private. Belægninger til terrasse og indkørsel er den anden og den vil fortsat have usvækket høj prioritet hos husejerne.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden