spacer
Brøndby Fjernvarme skal sænke priser

Energitilsynet har udstedt et påbud, da varmevirksomheden har undladt at modregne for store opkrævninger.

Brøndby Fjernvarme skal sænke priserne med omkring 10 mio. kr. Det betyder, at virksomhedens planlagte prisstigning på 20 procent halveres.

Det er Energitilsynet, der netop har udstedt et påbud om dette til Brøndby Fjernvarme, da det ikke er lykkes at nå en forhandlingsløsning i sagen.

Efter reglerne skal beløb, som fjernvarmeværkerne opkræver for meget i et varmeår, modregnes i priserne for det efterfølgende år. Brøndby Fjernvarme har ikke levet op til denne forpligtelse, og har derved opsamlet en kapital på omkring 28 mio. kr.

For at hindre store udsving i Brøndby Fjernvarmes priser, har Energitilsynet besluttet, at tilbagebetalingen bør ske over en periode på tre år.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden