spacer


Nordisk mesterskab i maling

Fem af de dygtigste malersvende fra de nordiske land skal konkurrere.

I slutningen af denne uge afholdes der nordiske mesterskaber for malersvende I Håndværkets Hus på Islands Brygge i København. Her skal fem af de dygtigste malersvende fra de nordiske land konkurrere på tid og kvalitet på deres kundskaber.

Konkurrencen finder sted i forbindelse med Nordisk Malermesterorganisationers møde i København fra 24.-27. august, hvor Danske Malermestre er vært.

Deltagerne i konkurrencen er fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De får hver en bås med tre vægge - én med dør, som de skal male.

I løbet af et par dage skal de behandle vægge, paneler og gerigter fra bunden. Væggene skal spartles og påføres henholdsvis filt, friser, maling og logo. Én af væggene er desuden en valgfri dekorationsopgave.
Vinderes kåres på lørdag.

Fra Danmark deltager Jena Irene Mortensen, der bor i Støvring og arbejder i Farsø.
-ls.

- Foto: Kirsten Bille.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden