spacer
Find vej i CE-junglen

Mærkningskrav til byggevarer giver problemer – nu er der hjælp til byggebranchen.

I øjeblikket er der en større proces i gang, hvor i alt 600 byggematerialer og -varer skal standardiseres til CE-mærkning. Det er allerede sket for en del byggevarer. Eksempelvis er kravene for betonelementer, armeringsjern og murværk på plads, ligesom hele træ-området er det. Det er en del af implementeringen af det nye byggevaredirektiv.

Det betyder, at mange i byggebranchen - både producenter og brugere af byggevarer – skal tage højde for CE-mærkning, ellers kan de blive draget til ansvar.
For ar forstå CE-kravene og skabe overblik er det nødvendigt med viden. Derfor inviterer Fyns ErhvervsCenter og Dansk Standard til et informationsmøde om byggevaredirektivet og CE-mærkning.

På mødet vil projektleder Jens Gorm Rasmussen fra Dansk Standard fortælle om kravene til CE-mærkning for forskellige byggevarer.
Det henvender sig bredt til byggebranchen, men har særlig fokus på entreprenørernes ansvar.
Informationsmødet holdes torsdag den 24. august 2006 kl. 15-18 i Syddanske Forskerparker i Odense.
-ls




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden