spacer
Blyet helt ud af byggeriet

Det er forbudt at bruge bly til tagdækning og inddækning på nye huse, og nu vil Miljøstyrelsen revidere bekendtgørelsen om blyholdige produkter så blyet også forbydes ved reparationer og på til- og ombygninger.

Forslaget er ude til høring i øjeblikket, og forbudet ventes at træde i kraft inden årsskiftet.

Revideringen er et led i et lang sejt træk med helt at udrense bly som materiale, hvor der er alternative muligheder. I marts 2001 indførtes forbudet mod bly i tagdækningen og i december 2002 til inddækninger, men blyet fik lov til at leve videre indenfor visse områder.

Det er disse, der er blevet vurderet på ny. Renoveringsopgaver og udbygningsarbejder er som nævnt blevet dømt blyfrie, mens blyet bl.a. får lov at leve videre på glasurer til teglsten og klinker og i malinger til korrosionsbeskyttelse fordi, der ikke findes alternativer med blyets egenskaber.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden