spacer


Ny bro i København

190 meter lang stibro ved at anlagt mellem Fisketorvet og Islands Brygge.

Inden for få uger får København en ny oplukkelig bro. Det er første gang i 50 år, det sker. Broen skal hedde Bryggebroen. Og det er en stibro til cyklister og gående og skal forbinde Islands Brygge og Fisketorvet.

Det er Københavns Kommune, der står bag projektet, mens ingeniørfirmaet COWI er projektleder på opgaven. Etableringen af broen har været i gang hele sommeren.

Som dens nærmeste naboer, Langebro og Knippelsbro, kan Bryggebroen åbnes for at lukke skibe igennem. Men den nye bro er en såkaldt svingbro, der svinger et brofag til side i stedet for, at det hejses op og ned.

Københavns Kommune forventer, at omkring 5.000 personer vil benytte broen hvert døgn. Den skal indgå som en del af den planlagte cykelrute mellem Vesterbro-Fisketorvet og Københavns Universitet på Amager.
Indvielsen af Bryggebroen sker den 14. september.
-ls.

– Foto: COWI/ Ib Blom Andersen.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden