spacer
Håndværkere vil have lønfest nu

Den ligger lige til højrebenet. Når det går så godt i byggeriet, som alle siger, skal der naturligvis mere i lønposen.

Det mener TIB-afdelinger i Århus og Odense.

I stedet for at vente til den næste runde overenskomstforhandlinger i 2007, skal lønnen op allerede nu.

- Rent taktisk er der ingen grund til at vente med at kræve lønforhøjelser til overenskomstforhandlingerne. Bygmestrene benytter sig af, at markedet er overophedet og tager sig godt betalt, og vi vil selvfølgelig sørge for, at vi får vores del af kagen, siger Anders Munk, formand for TIB i Århus, til Jyllands-Posten.

På Fyn har man allerede konstateret lønstigninger i flere mindre håndværksvirksomheder. Ifølge faglig sekretær John Kirt er stigningen på niveauet 10-15 kr. i timen.

Men flere TIB-medlemmer på Fyn ønsker del i lønstigningerne, og et par afdelinger har indkaldt til stormøde for at drøfte, hvordan lønnen kan trykkes yderligere op.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden