spacer
Dørproducent går frem

Vest-Wood øgede både omsætning og resultat i 2005.

Den tidligere danske, nu amerikansk-ejede dørproducent - Vest-Wood - med hovedsæde i Danmark havde et godt år i 2005. Årsregnskabet viser både en omsætnings- og resultatfremgang.

Omsætningen gik fra 2,9 mia. kr. i 2004 til 3,4 mia. kr., mens resultatet efter skat gik fra 186 mio. kr. til 258 mio. kr.

Ifølge Vest-Wood selv kan fremgangen i koncernens indtjening henføres til overtagelsen af tyske DANA Türenindustrie, der klarer sig godt på det tyske marked.

Vest-Wood-koncernens forventninger til fremtiden er positive, da byggeområdet er i vækst. Samtidig er der tro på endnu mere international succes – blandt andet grundet ejeren Jeld-Wen’s globale indflydelse.

Men det er stadig planen, at Vest-Wood skal operere selvstændigt med de eksisterende brands og med fortsat hovedsæde i Løgstør i Nordjylland.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden