spacer
Rottesygdom spreder sig

Flere tilfælde med Weils syge i Danmark.

Af Lars Solberg

I takt med stigningen på 40 procent over 10 år af rotteanmeldelser er der også konstateret en stigning i antal mennesker, der har fået konstateret rottesygdommen Weils syge – også kaldet leptospirose.

Ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut var der i 2005 11 tilfælde og i 2004 15 tilfælde af Weils syge, hvor der i 2003 kun var fire.

Weils syge forårsages af Leptospira-bakterien, som stammer fra rotten. Den udskilles i rottens urin, og mennesker kan smittes ved berøring af dyrets tis. Bakterien kan gå gennem huden.

Sygdommen viser sig i form af influenzalignende symptomer. Den kan i sjældne tilfælde medføre nedsatte nyre- og leverfunktioner, hvor det kan være nødvendigt at ligge i respirator. I Danmark er der ikke konstateret dødsfald forårsaget af sygdommen.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden