spacer
Nyt it-værktøj til digitalt udbud

Fra 1. januar 2007 skal der kommunikeres digitalt i udbudsrunderne på offentlige byggerier. Det kræver bl.a. en fælles software-platform som rådgiverne kan arbejde i, og den leverer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med et nyt it-værktøj, Basismodellen.

- Basismodellen kan på en enkel og overskuelig måde generere et sammenhængende digitalt udbud, hvor opgaver, mængder, egenskaber og beskrivelser er bundet sammen i en 3D-model af det konkrete byggeri, siger seniorforsker, arkitekt Nils Lykke Sørensen, der har udviklet værktøjet sammen med arkitekt Peter Scheutz fra firmaet Scheutz & Clemmentsen.

- Selvom Basismodellen er et 3D værktøj, kan den tage afsæt i rådgivernes 2D tegninger. Langt de fleste rådgivere bruger i dag traditionel 2D-tegningsteknik, så for at gøre overgangen fra 2D-tegninger til 3D-model så enkel som mulig, anvender basismodellen et sæt af simple tegningsregler. Basismodellen kan selv checke om en tegning lever op til reglerne, og hvis der er problemer, angiver værktøjet hvor disse findes, så det er let at komme videre til næste fase i processen, forklarer Nils Lykke Sørensen.

Værktøjet vil senere kunne tilpasses, så alle parter i et byggeprojekt kan få adgang til en 3D-model, hvor den enkelte aktør på ethvert tidspunkt i byggeprocessen kan hente netop de informationer, der er relevante for ham eller hende oplyser Niels Lykke Sørensen.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden