spacer
Spekulativt kontorbyggeri

Norske KLP Ejendomme opfører tomt kontorhus i Ørestad City

Af Niels Nielsen

Det norske ejendomsselskab KLP Ejendomme har taget første spadestik til deres andet kontorbyggeri i Ørestad City.

Ligesom det første kontorbyggeri fra 2003 opføres det næste kontorhus med henblik på udlejning til flere forskellige lejere uden på forhånd at have afsat alle 30.000 kvadratmeter.

Byggeriets spekulative karakter er dog funderet i stærk tillid til Ørestads unikke infrastrukturelle beliggenhed og positive erfaringer fra første kontorbyggeri, der på trods af mange tomme lokaler gennem et par år, i dag er fuldt udlejet.

- VI har aldrig været i tvivl om, at Ørestad skulle blive den succes, som vi kan se i dag. Ørestad har med sin fantastiske infrastruktur været forudbestemt til at udvikle sig til et samlingspunkt for internationale virksomheder, som satser på det skandinaviske marked, hvilket også ses på lejerne i vor første ejendom, siger Bjarne Dvärsäter, administrerende direktør i KLP Ejendomme A/S.

KLP's nye kontorhus er nabo til det første kontorhus, der ligger ud til kanalen langs den kurvede Arne Jacobsen Boulevard.

KLP Ejendomme er ejet af KLP Forsikring, der er Norges næststørste livsforsikringsselskab.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden