spacer
Foreslår genvej til østarbejdere

Dansk Byggeri har bedt Udlændingestyrelsen om at få en kollektiv forhåndsgodkendelse af medlemsvirksomhederne til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft.

Dermed kan virksomhederne springe et led over i den administrative procedure. Normalt skal hver enkelt virksomhed søge om godkendelsen, men når de er medlem af Dansk Byggeri, opfylder de alligevel alle, de krav der stilles til en arbejdsgiver, for at få en godkendelse.

Derfor kan Udlændingestyrelsen gøre livet lettere for sig selv og virksomhederne ved at give en samlet forhåndsgodkendelse, mener Dansk Byggeri.

- Med en kollektiv forhåndsgodkendelse er der tid og penge at spare både
for Udlændingestyrelsen og for virksomhederne. Styrelsen slipper for at
gennemgå et hav af ansøgninger, og virksomhederne slipper for det
administrative bøvl, ligesom de får en hurtigere vej til den nødvendige
arbejdskraft, fastslår Thomas Gyldal Petersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har ansøgt om forhåndsgodkendelsen sammen med arbejdsgivere fra gartneri, land- og skovbrug.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden