spacer
Forbedring af tilstandsrapporter

Udvalg under justitsministeriet skal analysere huseftersynsordning og komme med ændringer.

De frivillige tilstandsrapporter i forbindelse med husovertagelser skal nu forbedres. Rapporterne, der formuleres af en byggesagkyndig efter et huseftersyn, er igennem de senere år blevet udsat for massiv kritik for at være mangelfulde.
Nu skal ordningen tjekkes af et sagkyndigt udvalg, der er nedsat af justitsminister Lene Espersen (K) efter henvendelse fra en række organisationer.

- Ordningen har siden 1996 medvirket til en væsentlig forbedring af både købers og sælgers retsstilling ved hushandler, og den bruges i dag ved stort set alle handler. Det er vigtigt, at der fortsat er almindelig opbakning til ordningen, og jeg ser derfor frem til, at den nu får et grundigt servicetjek, udtaler justitsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse.

Huseftersynsordningen og den efterfølgende tilstandsrapport er en frivillig ordning, som sælgeren kan vælge at benytte sig af. Ordningen indebærer, at køber som udgangspunkt ikke over for sælger kan påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, hvis køberen har modtaget en tilstandsrapport og et tilbud om en ejerskifteforsikring fra sælgeren.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden