spacer
Lærlinge-boom i byggeriet

Opsvinget i byggebranchen kommer også de unge til gode. Hvor de tidligere havde svært ved at finde lærerpladser er billedet vendt, og i dag stiger antallet af uddannelsesaftaler markant. Tallene for nye elever i januar og februar i år viser, at alle brancher oplever vækst i optaget af lærlinge, men den største vækst har byggeriet. Her var der 1.370 nye elever - en stigning på 25 procent.

Dermed har byggefagene overhalet alle andre brancher i optaget af lærlinge, og byggeriet uddanner nu 30 procent af de danske lærlinge. Det selvom branchen ”kun” beskæftiger 7 procent af arbejdsstyrken.

Det er fortsat tømrerfaget, der er den største hitter blandt de unge med en stigning i elever på 44 procent, mens struktør, murer- og snedkerfaget fik henholdsvis 40%, 38% og 33% flere elever.

- En anden meget positiv tendens er, at antallet af skolepraktikelever er
faldet med 36 procent inden for bygge- og anlægsbranchen. Det betyder, at de praktikpladser, der bliver oprettet, er ude i virksomhederne. Virksomhedspraktik giver de unge en langt bedre forståelse for den dagligdag, de senere skal være en del af, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.

Han forklarer det historisk store elevtal som en kombination af travlhed i branchen og en effektiv kampagne for at få byggeriets virksomheder til at tage flere elever ind.

Det eneste fagområde, hvor der er en negativ udvikling i elevoptaget, er inden for malerfaget, hvor antallet af uddannelsesaftaler er faldet med 3 procent.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden