spacer
International succes fører til nyt navn


Efter stærk vækst på eksportmarkederne skifter Midtjydsk Murbinderfabrik navn til Arminox, der i dag er blandt verdens førende inden for rustfri stålarmering

Med et internationalt unikt stålprodukt til at armere for eksempel mur- og betonværk har Midtjydsk Murbinderfabrik A/S i Mønsted ved Viborg skabt en sand dansk eksportsucces.

Som resultat af internationaliseringen skifter virksomheden nu navn til Arminox A/S. Med de samme produkter, den samme løbende produktudvikling og de samme medarbejdere er kursen sat mod yderligere vækst.

- Det er stort set umuligt at udtale Midtjydsk Murbinderfabrik udenfor landets grænser. Vi har altid været glade for og stolte af navnet Midtjydsk Murbinderfabrik, men samtidig er vi i udlandet blevet rigtig godt modtaget under vores mærkevarenavn Arminox. Derfor tager vi konsekvensen og internationaliserer vores navn, præcis som vi hele tiden har gjort med vores produktudvikling, siger adm. direktør Jan List Christensen, Arminox.
-aha




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden