spacer


Nyt liv i nedlagt værft

Helsingør Skibsværft forvandles til moderne kulturkompleks.

Det blev arkitektfirmaet AART fra Århus, der vandt den åbne internationale konkurrence om Kulturværftet i Helsingør foran 86 andre arkitektfirmaer fra ind- og udland.

Opgaven lød på at forvandle det nedlagte Helsingør Skibsværft til et moderne kulturområde. En kompleks opgave, hvor gammelt og nyt skal harmonere. Og ikke mindst passe ind sammen med den prominente nabo, Kronborg Slot.

- Forslaget markerer sig ved et smukt og gennemarbejdet hovedgreb, der binder de eksisterende bygninger sammen til det nye Kulturværft. I et poetisk, varieret arkitektonisk samspil mellem det nye og de eksisterende værftsbygninger udstråler forslaget sin egen identitet med maritime referencer, siger Per Tærsbøl, borgmester i Helsingør.

- Forslaget løser programmets ønske om at fastholde den værftshistoriske ånd og samtidig skabe et nydefineret udtryk. Dommerkomiteen finder, at forslaget på bedste vis løser de stillede programkrav om samspil mellem historie og ny identitet og samspil med havnen, Kronborg og byen.

2. præmie gik til danske PLH Arkitekter, mens to 3.præmier blev uddelt til Olaf Gipser Architects fra Amsterdam og arkitekterne Anders Lendager, Mads Møller og Kaspar Larsen, fra tegnestuen MAPT.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden