spacer


Outline genopstår

ITH-vindues- og dørfabrikken i Herning halvvejs på svenske hænder.

Af Kenneth Madsen

Efter et halvt år som underleverandør til Inwido-koncernen er vindues- og dørfabrikken Outline atter fundet værdig til en selvstændig tilværelse. Virksomheden er blevet tilgodeset en interskandinavisk fremtid, ejet halvvejs af ITH Industri Invest A/S (oprindelig Ikast Tømmer Handel) og halvvejs af Inwido Danmark A/S. Inwido ejes for 95 pct.s vedkommende af den svenske investeringsgigant Ratos.

Firmaets officielle navn er nu Outline Industri A/S, ikke langt fra dets navn indtil november sidste år, Outline vinduer a/s. Virksomheden blev dengang solgt til konkurrenten Inwido, men bibeholdt en nær tilknytning til sin tidligere ejer, ITH-koncernen. Fabriksanlæggene i Herning indgik nemlig ikke i handlen. Her fortsattes produktionen – af ITH som underleverandør til Inwido.

Forvirret..? Det er der nok mange, der har været. Og som konsekvens har Inwido og ITH altså nu indset, at der er så stærke bånd imellem dem, at de ligeså godt kan køre Outline videre i fællesskab.

Outline er især kendt for produktgrupperne Basix, Classix og Futurix – vinduer og døre i henholdsvis kernefyr, mahogni og aluminium/træ.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden