spacer


DM i isolering

Lærlinge-mesterskaber i Århus 17.-18. maj.

Der skal svedes i op imod 14 timer, inden der torsdag 18. maj tages stilling til, hvem der skal have lov at smykke sig med titlen som Danmarks bedste isolatørlærling.

Seks isoleringslærlinge deltager i danmarksmesterskabet, som afvikles på Store Torv i Århus fra onsdag kl. 9. Der kæmpes helt til kl. 17 og fortsættes igen torsdag morgen. Kl. 15 bliver opgaverne bedømt, og en time senere kåres danmarksmesteren.

Stævnets vinder får derefter ret til at deltage i et EM-stævne i Kroatien i juni.

Der kæmpes i følgende discipliner: Køleisolering, pvc-afslutning og pladearbejde.

De seks lærlinge, der har kvalificeret sig til DM, er Daniel Winther Erichsen fra S.R. Isolering A/S i Holbæk, Martin Beck fra Sydjysk Isolering A/S i Rødding, Julian Noel Bruun Pedersen fra Teknisk Isolering ApS i Holme-Olstrup, Kasper Andersen fra Norisol A/S i Skælskør, samt Brian Buchholz fra B.L. Isolering ApS og Henrik Martin Larsen fra Persolit A/S, begge i Odense.
-kenn




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden