spacer


Intelligent solafskærmning laver strøm

Når det skarpe sollys får bogstaverne til at flimre på computerskærmen, rækker tusinder af kontorarme dagligt ud efter knappen til den manuelle styring af solafskærmningen.
De vil ikke vente på, at den automatiske styring beslutter sig til at skærme for lyset.

Med den nyeste facadeteknologi er strækkeøvelserne snart en saga blot, for efter ganske få aktiveringer har facaden lært sig, hvem der sidder i kontoret, og tilpasser derefter den indstrålende lysmængde individuelt til brugeren.

Men facaden styrer ikke bare mængden af lys på kontoret, den er også udstyret med solceller, der samtidig skal udvinde mest muligt strøm fra solens stråler.

60 kvadratmeter på Alsion
Det er på Alsion i Sønderjylland, at fremtidens facade er blevet monteret. På 60 m2 af sydfacaden udstyres solafskærmningen med selvjusterende solcellepaneler, der indstilles via et automatisk styringssystem, men samtidig er åbent for individuelle input.

Det er et EU-støttet forskningsprojekt, der skal vise, hvad vi om kort tid kan vente på facadefronten.

- Det er fremtidens lysstyringssystem, og det er ikke ret meget dyrere end et traditionelt automatiseret anlæg, men giver en række nye fordele, fortæller direktør Henning Schmidt Petersen fra Servodan, der står for leveringen af styresystemet.
Han er derfor ikke i tvivl om, at projektets intelligente lysstyring indenfor få år vil være den foretrukne løsning til solafskærmning.

0-energi kontor
Systemet fungerer ved, at kontoret udstyres med bevægelsessensorer, der fortæller anlægget, om der skal tages hensyn til en bruger indenfor, eller om det blot kan fortsætte med at producere mest muligt energi af sollyset.

Er der ingen bruger på kontoret, vinkler panelerne med solcellerne sig optimalt i forhold til solen.
Når der er åbnet helt op for lyset, producerer solcellerne mindst energi, mens strømproduktionen er størst, når lamellerne vender mest muligt mod solen og samtidig skygger mest.

Foruden de individuelle hensyn vil der også være forskellige behov afhængigt af årstiden. Om sommeren skal der skærmes relativt meget, mens det om vinteren skal åbne mere op for indstrømmende sollys.

Når det store regnestykke er gjort op, forventes det, at solcellepanelerne producerer 5000 kWh strøm om året.
Det svarer til forbruget for 1-1,5 parcelhus og skal supplere de seks kontorers energibehov, som ligger bag facadeafsnittet med den intelligente afskærmning.

- Ideen er, at den producerede energi skal være med til at drive kontorernes computere, faxer og kopimaskiner. Målet er at skabe et kontormiljø, der skal have tilført mindst muligt energi udefra, siger Henning Schmidt Petersen.

Den tænkende bygning
Den tænkende facade er et skridt i retning af en mere avanceret bygningsteknologi.

- Solcelleanlægget er starten på en fremtid, hvor bygningen styres, så den hele tiden tilpasser sig brugerne. Indenfor lysstyring vil vi se en gradvis sammensmeltning mellem de forskellige styresystemer indenfor solafskærmning og dagslysstyring, mener Henning Schmidt Petersen.

- Men generelt vil vi få større integration af systemer, der i dag er adskilt. Adgangskontrol, sikring, overvågning og alarmer vil kunne samkøres i ét system, så bygningen bliver mere fleksibel og hele tiden tilpasser sig brugeren, siger Henning Schmidt Petersen.

- mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden