spacer


Havemesse med motorpris

Spoga og Gafa forenes atter i Köln.

Det bliver formentlig en kamp mellem hækkeklippere, motorsave, græsslåmaskiner og havetraktorer, når den årlige have- og friluftsmesse i Köln i år for første gang vil kåre de tre mest nyskabende, motoriserede produkter fra messen.

Kåringen sker allerede på første messedag, 3. september. Hæderen synliggøres med plaketter i henholdsvis guld, sølv og bronze. Udover det motoriserede stiller konkurrence-arrangørerne kun krav om, at de deltagende maskiner er lanceret på markedet i 2006.

Det er anden gang, sports- og friluftsorganisationen Spoga og havefaggruppen Gafa går sammen om en messe i Köln. Første gang var i 2004. Sidste år forsøgte Spoga sig alene – med begrænset succes.

Årets 2550 udstillere fra flere end et halvt hundrede lande forventes at få 50.000 besøgende. Messearealet udgør 259.000 m2.
-kenn




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden