spacer
Københavns Tømrerlaug



Den 26. april holdt Københavns Tømrerlaug ordinær laugssamling i Haandværkerforeningens lokaler i Moltkes Palæ på Dronningens Tværgade.

70 ud af laugets 191 medlemmer var mødt op, og medlemmerne tæller en lang række københavnske virksomheder, fra den lille tømrermester til den store entreprenørvirksomhed.

Oldermand Georg Wohlers afholdt beretningen og sagde bl.a., at det går forrygende godt i byggebranchen - ikke mindst inden for tømrerfaget, hvor vi i dag ser, at hver femte nye parcelhus er af træ.

Laugssamlingen godkendte beretning og regnskab og valgte den nye bestyrelse som består af: Georg Wholers, Flemming Kjærgaard, Poul Abildgaard, Henrik Dyssel, Hans Hegelund-Christensen, Mogens Madsen og Søren Larsen. Lauget optog også tre nye medlemmer:

Anders Pedersen, Martin Olsen og Kaare Nielsen. Som led i laugets tradition blev de nye medlemmer behørigt ’drukket til’.
-aha




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden