spacer
Byggeriet slæbt i retten

Konference om byggebranche i retssagsform.

Dansk byggeri sidder i øjeblikket og sveder i en retssag, hvor branchen er under anklage for manglende planlægningskompetencer, kartelsager, slendrian og meget andet.
Meget utraditionelt gennemfører BAT-kartellet sammen med den danske afdeling af det internationale byggeforskningsnetværk, CLR, i dag en konference, som er udformet som en retssag over bygge- og anlægsbranchens image. Formålet med konferencen er at skabe debat og fornyelse i branchen.

I ”Retssagen” er både udarbejdet et forsvars- og et anklageskrift.
Anklagemyndigheden repræsenteres ved Knud Erik Busk, formand for Bygherreforeningen. Forsvarsmyndigheden varetages af direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.
Dommerpanelet ledes af professor Jørgen Nue Møller, der er formand for Realdania samt byggeekspert.

I anledning af CLR-konferencen udtaler sekretariatschef Gunde Odgaard, BAT og administrerende direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov i fællesskab:

- Vi bakker samstemmende op om CLR´s initiativ. En retssag er en spændende ny måde at skabe diskussion og opmærksomhed på. Vi synes det er vigtigt, at der i den offentlige debat både bliver fokuseret på byggebranchens solside og skyggeside. Medierne interesserer sig jo normalt mest for den sidstnævnte…

Konferencen finder sted i dag fra 9-16 i hovedbestyrelseslokalet i 3F-huset i København.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden