spacer
Gåhjem møde på Dansk Arkitektur Center



Dansk Arkitektur Center holder et eksklusivt gåhjem møde med forskningsleder Cristiano Ceccato fra Gehry Technologies. Gehry Technologies har udviklet revolutionerende software til byggeriet, hvor entreprenører, arkitekter og ingeniører kan visualisere hele bygningen i minutiøse detaljer inden det første spadestik.

Teknologien har muliggjort spektakulært byggeri af arkitekter som Frank O. Gehry og Zaha Hadid.

Gåhjem mødet afholdes i forbindelse med projekt Evolution, der fokuserer på ny industrialisering i byggeriet og unge arkitekters muligheder i fremtidens byggebranche. Digitaliseringen er ved at manifestere sig som standard i byggeriet og muliggør bedre kommunikation mellem byggeriets parter. Eftermiddagens oplæg introducerer til den mest avancerede 3D teknologi og giver samtidig fremtidsperspektiver på samarbejdet indenfor byggebranchen.

Gå-hjem møde med Cristiano Ceccato, Director of Research and Consulting, Gehry Technologies. 24. april 2006 kl. 16.30-18.00 på DAC, Strandgade 27B, 1401 Kbh. K

Tilmelding nødvendig og sendes til an@dac.dk. Arrangementet er gratis.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden