spacer
Byggeriet har gang i tænkehatten

Vækstkurven indenfor efteruddannelseskurser til byggeriet er stejl. Seneste tal fra Dansk Byggeri viser, at organisationens kursusaktiviteter er steget med 22 procent i løbet af 2005.

Specielt er der travlhed på Entreprenørskolen, der nu er oppe på det højeste antal kursusdeltagere siden sammenlægningen. Her tilskrives succesen den vækst, som branchen generelt oplever i øjeblikket.

- Ofte ser vi, at i tider med lavere aktivitet glider medarbejder fra byggeri og anlæg over i andre fag. Når der igen er brug for ledige hænder, og industrien og andre erhverv er flytter ud, så ser vi de bygningsuddannede slagtere og chauffører komme tilbage til branchen. Og de har ofte et behov for, om end ikke at blive genuddannet, så en faglig opdatering, siger direktør Niels Henning Andersen fra Entreprenørskolen.

Han oplyser, at det pt er de lokalt forankrede kurser og e-læring, der er efterspurgte, mens skolen forventer fortsat travlhed de kommende år takket være de nye energiregler og en stadig højere grad af digitalisering i byggeriet.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden