spacer


Nyt domicil i Odense

NCC opfører nyt domicil til kontorleverandør med gigantvækst.

Det blev entreprenør NCC, der skal opføre SAPA Kontorcenter’s nye hovedsæde på Hvilehøjvej i Odense. Hovedsædet kommer til at indeholde i alt 5.500 kvadratmeter lager, butik og administration.

SAPA Kontorcenter er et firma med stor vækst. Siden 1998 er kontorleverandøren vokset fra 37 mio. kr. i årlig omsætning og 35 ansatte til 150 mio. kr. i omsætning og 102 ansatte.
Derfor er der brug for mere plads.

Det nye hovedsæde består af godt 3.000 kvadratmeter lager, små 1.000 kvadratmeter kontorer og knap 1.500 kvadratmeter udstillings- og butikslokaler. Lagerdelen opføres i sandwichelementer i beton med sorte frilagte overflader.

Byggeriet begynder til maj og forventes færdigt før jul.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden