spacer
Energireform: Staten er for mundlam.

Dansk Byggeri anklager Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen for at være alt for mundlamme omkring energireformen. Det selv om energireformen er den mest vidtrækkende reform i flere generationer.

- I Dansk Byggeri er vi ærgerlige over, at staten ikke har ofret de nødvendige ressourcer til en massiv informationsindsats om de nye energikrav. Det kan virke urimeligt, fordi der er komplicerede nyskabelser i de nye bestemmelser, som boligejere og byggeriet skal kunne forstå, hvis de nye regler skal vinde indpas, siger afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri.

Ifølge Niels Nielsen udfører Dansk Byggeri et seriøst oplysningsarbejde blandt de udførende virksomheder. Men staten skal yde sin del ved at informere borgerne om de nye vilkår.

Konsekvensen af den manglende informationsindsats vil i værste fald være, at målsætningen om 25-30 procents besparelser i nybyggeriets energiforbrug ikke nås, og ej heller de ønskede omfattende besparelser i det eksisterende byggeri.

Besparelsespotentialet er ellers enormt for både den enkelte husejer og for samfundet. Der bruges således ca. 40 mia. kr. årligt til opvarmning ud af et samlet energiforbrug på 100 mia. kr.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden