spacer
Sidste grund i Havnestad bebygges

Så er det slut med ledige byggegrunde i Havnestad. NCC bygger i juli på den allersidste og til næste forår står det fem-etagers H.C. Huset færdigt med 34 ejerlejligheder.

Byggeriet ligger umiddelbart op til den såkaldte grønne kile i Havnestads nordlige del længst oppe mod Islands Brygge. Bygningen ligger i tredje række og vinkelret på havnen.

- I H.C. Huset har vi arbejdet med bygningens dybde, så vi får nogle rummelige boliger, og for at sikre gode dagslysforhold har vi hævet lofthøjden og indarbejdet store altaner, som nærmest gnaver sig ind i bygningens veldefinerede krop, siger arkitekt Erik Nobel fra Nobel Arkitekter, der har tegnet huset.

H.C. Huset opføres i sortgrå beton med mahognibeklædte skodder, som vil give bygningen en kontrastrig facade.
På nær to 2-værelses lejligheder er de øvrige 4-værelses på 108-122 kvadratmeter og er prissat til fra 3,5 til 6,8 mio. kr.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden