spacer
Fremgang for Bygma

Bedre resultat og omsætning for kæden, der nu har 47 byggematerialeforretninger.

Den store trælastkoncern, Bygma A/S, har haft et godt år i det seneste regnskabsår 2004/2005. Der har både været en stigning i omsætningen og et bedre resultat.

Nettoomsætningen blev på godt 3,6 mia. kr. Det er en fremgang på over et halv milliard fra året før, hvor omsætningen endte på knap 3,1mia. kr.
Resultatet før skat endte på 209 mio. kr., hvilket er en stor fremgang fra året før, hvor det blev til 137,5 mio. kr. i overskud.

I løbet af regnskabsåret 2004/2005 har Bygma A/S købt Køge Trælast A/S og Køge Trælast Ejendomme ApS.
I dag ejer Bygma A/S en række forskellige virksomheder, men det primære aktivitetsområde er stadig inden for salg og distribution af trælasts- og bygningsartikler til både professionelle og private brugere. Antallet af Bygma’s byggematerialeforretninger i Danmark er på 43, og koncernen har fire i Sverige.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden