spacer
MT Højgaards vækstplan holder

I MT Højgaard er der tilfredshed ovenpå aflæggelsen af årsregnskabet 2005.

Regnskabet viser et øget overskud før skat på 125 mio. kr. og en omsætningsfremgang på 15 procent til sammenlagt 8.463 mio. kr.
Det er en stigning på 1,1 mia. og det tages i virksomheden som et lovende tegn på, at målet om omsætningsvækst til 12 mia. kr. i 2010 er inden for rækkevidde.

Samtidig er overskudsfremgangen på 54 procent, men overskuddet er på beskedne 1,5 procent af omsætningen og viser, at MT Højgaard stadig skal holde tungen lige i munden, og få uheldige enkeltsager kan tippe regnskabet.

- MT Højgaard er blevet en sund forretning, men der er stadig plads til forbedringer. Vores dattervirksomheder har bidraget meget positivt til vores resultat. I vores kerneforretning har vi haft et par sager, som desværre viste sig at give et tab eller ikke blev en tilstrækkelig god forretning. Vi har i enkelte tilfælde prissat for lavt. Det skyldes, at kontrakterne blev indgået for nogle år siden, hvor markedsforholdene var anderledes, uddyber adm. dir. Kristian May.

På ordresiden er den positive stemning intakt. Start 2005 havde MT Højgaard en ordrebeholdning på 5.398 mio. kr., mens den samme tidspunkt i 2006 lå på 8.352 mio. kr. En stigning på 55 procent.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden