spacer
Længere rulletekster på byggepladser

Udvidet skiltning med alle fra bygmester til små underentreprenører skal skræmme kriminelle firmaer væk fra byggeri.

Mere åbenhed om, hvem der arbejder på en byggeplads i form af skiltning med alle involverede parter, skal holde firmaer, der har sager kørende om illegal arbejdskraft eller anden ulovlig aktivitet, ude af større byggeprojekter.
Det forslag er netop blevet fremlagt for Folketingets skatteudvalg af foreningen Rejsearbejdere.dk , der er en forening af rejsende håndværkere. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Rejsearbejdere.dk mener, at hvis der er en udvidet skiltning, vil de firmaer, der ikke følger reglerne, simpelthen holde sig væk fra byggearbejde – enten af egen fri vilje eller fordi arbejdsgiverne ikke hyrer dem, da det er dårlig for byggeprojektet af arbejdstekniske eller PR-mæssige årsager.

Ideen til forslaget er hentet i Tyskland. Ifølge 3F er det her påbudt, at der ved byggesager skal være opstillet et skilt på byggepladsen i minimum A4-størrelse, hvor der er skrevet gadenavn, husnummer, ejer, bygherre, total- eller hovedentreprenør og samtlige involverede underentreprenører.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden