spacer
Korrekt CE-mærkning af træprodukter

Dansk Standard udgiver hæfte om mærkning af træ-byggevarer.

CE-mærket breder sig inden for danske byggematerialer. Det kan skabe noget forvirring både hos leverandører, trælaster og håndværkere. Det gør Dansk Standard nu noget ved med et nyt oplysninghæfte om mærkning af træprodukter, blandt andet spær, limtræ, træbaserede plader og konstruktionstræ.

I hæftet gennemgås alle de relevante harmoniserede standarder, og det fremgår, hvorledes CE-mærkningen af træprodukter skal se ud for at leve op til kravene i standarderne, og hvad de forskellige punkter i det enkelte mærke betyder.

Hæftet fungerer som et opslagsværk og henvender sig til alle, der har med konstruktionstræ at gøre - som ingeniører, arkitekter, producenter, entreprenører, tømrere, tekniske forvaltninger og byggemarkeder.
-ls.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden